2. juni 2020 By Astrid Pedersen 0

Vælg din familiehund på et hundeinternat

Skal familien udvides med et firbenet og logrende medlem? Så bør I overveje om ikke dette bør findes på et hunde internat.

Kan man finde en børnevenlig hund på et hunde internat?

Måske har du dine betænkeligheder ved at finde det nye familiemedlem på et hunde internat. Du har muligvis en forestilling om at alle de hunde, som bor på hunde internater rundt omkring i landet, på den ene eller den anden måde er skadede mentalt. Det er da også rigtigt, at mange internat hunde har bagage i form af uheldige oplevelser med mennesker, for eksempel svigt eller direkte mishandling.

Flere internat hunde er indleveret fordi deres mennesker ikke længere magtede at have dem, måske netop fordi de ikke havde sørget for at træne hunden fra dens tidlige hvalpeår. Når en hund ikke modtager den rette træning tidligt i livet, lærer den ikke sin plads i flokken at kende, hvilket kan føre til uhensigtsmæssig adfærd senere hen i livet. Og så vil en familie med børn være tilbøjelig til at aflevere hunden på et internat, af ren og skær frygt.

Når en hund ankommer til et internat vil den gennemgå omfattende fysiske og psykologiske undersøgelser for at klarlægge dens tilstand og adfærd. Disse undersøgelser vil ligge til grund for den træning, som skal styrke hundens sociale færdigheder og tillære den en hensigtsmæssig og familie venlig adfærd.

En hund er et flokdyr, og skal derfor først og fremmest lære at det er mennesket som er lederen. Dette betyder ikke at hunden skal være underkuet eller underdanig, blot at den skal kende sin plads – for så trives den bedst. En hund bliver først sat til adoption i det øjeblik den vurderes som egnet til at indgå i en familie. Og så vil familien samtidig gennemgå en vurdering for at sikre at der er tale om det rette match.

Du kan læse mere på altomdyr.dk